Boligkøb

Før dit første boligkøb

Går du med tanker om dit første boligkøb, kan det være en god ide at forberede sig en smule i forhold til budget og opsparing. Læs vores bedste tip til, hvordan du kommer bedst i gang.

Start din proces for køb af bolig

Du er i fuld gang med at se på boligannoncer og går måske til åbent hus. Men det er også nu, du kan forberede dig, så du er klar til at slå til, når du finder drømmeboligen. Det er fx nu, det er godt at:

  • lægge et budget
  • begynde at spare op, fx med en BoligOpsparing
  • se, hvad du kan købe bolig for
  • blive klogere på de forskellige lånetyper
  • tale med banken, så I kan lave de indledende øvelser til boligkøbet

Ring til os på 70 10 90 00, skriv til os i netbanken, eller lad os kontakte dig.

Hør mere om dine muligheder

Udfyld vores formular, så hører du fra os hurtigst muligt.

Felter markeret med * er obligatoriske

Er du allerede kunde i Nykredit?
0/512

Du kan altid trække dit samtykke tilbage på kundeservice@nykredit.dk og læse mere om behandlingen af dine personoplysninger her.

BoligOpsparing: En forlomme til førstegangskøbere

Som førstegangskøber kan det føles svært at komme ind på boligmarkedet. Man skal have pengene til udbetalingen på boligen, og det er ofte mere, end man har sparet op.

Her kan en BoligOpsparing i Nykredit noget helt særligt: Du får p.t. 2,25% i bonus af din opsparing. Dine penge er ikke låst. Og den dag, du slår til og finansierer købet via os, får du mærkbare rabatter på boliggebyrerne.

Prøv vores populære boligberegnere

Hvad kan du købe bolig for?

Inden du begynder at kigge på ny bolig, er det godt at have et overblik over, hvor meget boligen må koste. Start med at lave en vejledende beregning på, hvor meget du kan købe bolig for. Så er du godt på vej.

Hvad koster det at låne til en ny bolig?

Når du har fundet din drømmebolig, kan du bruge beregneren her til at se, hvad det cirka vil koste pr. måned at låne penge til finansieringen i Nykredit.

Finansiering af den første bolig

Hvordan finansierer jeg en ny bolig?

Når du køber ejerbolig, skal du kunne lægge mindst fem procent af boligens værdi i udbetaling. Du kan finansiere op til 80 procent af boligens værdi med et realkreditlån, og resten med et boliglån som fx BoligLån Køb.

Fordelingen ift. at finansiere en ny ejerbolig vil derfor ofte se således ud:

  • 80% realkreditlån
  • 15% boliglån
  • 5% egen udbetaling*

*Udover de 5% til udbetaling på boligen skal du også betale handelsomkostninger som fx omkostninger til advokat, købermægler, skøde mv.

Andelsboliger finansieres med særlige AndelsBoligLån.

Læs også: Hvad er et realkreditlån?

Hvad koster det at låne til en ny bolig?

Har du fundet en bolig, du kan lide, kan du tjekke, hvor meget lånet vil koste. Brug vores beregner for at se forskellige priseksempler. Her kan du også lege med tallene og se, hvad der sker, hvis du kan lægge en større udbetaling, eller skifter mellem lån med fast og variabel rente.

Prøv vores beregner

Hvilke andre omkostninger er der, når du køber bolig?

Du skal forvente, at der er en del omkostninger, når du køber bolig. Du skal betale tinglysningsafgift til staten for at få tinglyst både skødet, realkreditlånet og boliglån. Derudover kan der være gebyrer til banken, og hvis du vælger at kurssikre, vil der være en udgift til det også. Der kan være udgifter til advokat, byggesagkyndig, flyttefolk osv.

Hvilken type bolig skal du købe?

Hus, ejerlejlighed, andelslejlighed. Det handler både om, hvordan du godt kunne tænke dig at bo, men også om, hvordan du kan låne pengene til dit nye hjem. Der er nemlig forskel på, hvilke lånetyper du kan få, og om du selv står for ansvaret – og regningen – når bygningerne skal renoveres.

Læs mere: Hvilken type bolig skal jeg vælge 

Finansiering af forældrekøb

Et forældrekøb er en bolig, du som forælder køber og lejer ud til dit barn. Finansieringen skal tage udgangspunkt i din egen økonomiske situation men skal også tage højde for, at du fx får lejeindtægter fra dit barn. Der er særlige regler forbundet med forældrekøb, så det er en god ide at have en revisor eller advokat med på råd.

Læs mere om forældrekøb og prøv beregner

Budget & opsparing

Læg et realistisk budget

Når du skal låne penge i banken, vil vi bede dig lægge et budget. Budgettet skal vise, hvad du har af indtægter og udgifter. Alle faste udgifter skal med, dvs. vand, varme, mad, forsikringer, bil, institutionsplads mv., og du skal kende dine indtægter, som er din indkomst (og evt. din partners, hvis I skal bo sammen) plus eventuelle andre indtægter, hvis du fx tjener penge på din hobby, på investeringer eller andet.

I Nykredit har vi udviklet et simpelt budgetværktøj, som du kan få adgang til online. Din rådgiver sender en mail med et link til budgetværktøjet, der guider dig igennem budgetlægningen.

Kontakt mig
Hvad er et rådighedsbeløb, og er det en fast størrelse?

Rådighedsbeløbet er det beløb, din husstand har tilbage hver måned, når de faste udgifter til fx bolig, bil, forsikring mv. er betalt. Rådighedsbeløbet er det, der skal dække mad, tøj, fornøjelser samt ferier osv.  

Det kan variere meget fra familie til familie og fra person til person, hvor stort et rådighedsbeløb, der er brug for. Og det afhænger i høj grad af, hvad du/I tidligere har været vant til at leve for. Derfor er det også vigtigt at have en ærlig dialog om behov, ønsker og drømme, så vi kan rådgive dig bedst muligt og med udgangspunkt i din situation. Det er altså tale om individuel vurdering lige efter den konkrete situation.
Læs mere: Månedsøkonomi og budget til boligejere (nykredit.dk)

Kan jeg få finansieret en bolig, hvis jeg i forvejen har gæld?

Gæld udelukker ikke din mulighed for at låne til en bolig. Vi tager altid udgangspunkt i din konkrete situation, når vi rådgiver dig om dine boligdrømme

Jeg har ikke et almindeligt 8 til 16-job - hvad kigger I så på?

Arbejdsform og -tid er ikke afgørende, når vi rådgiver dig om boligkøb. Vi har rådgivere, som er specialiserede i at rådgive selvstændige, hvor hele eller dele af indtægten kommer fra virksomheden. Derudover rådgiver vi også kunder, som fx er på efterløn, førtids- eller folkepension. Uanset hvad din situation er, så er vi klar til at rådgive dig.  

Min partner og jeg vil gerne købe hus. Hvordan er vi stillet, hvis det kun er den ene, der har en opsparing fra start af?

Hvis I ønsker at købe boligen sammen, er det en god ide at søge rådgivning hos en advokat. I kan overveje at få særeje eller samejeoverenskomst, da det kan være relevant, når jeres formueforhold er forskellige.

Hvad kan du købe bolig for?

Hvor meget tjener du, hvor meget har du sparet op, og hvad har du af gæld? Det spiller alt sammen ind, når vi skal beregne, hvor dyr en bolig, du kan købe.

Prøv vores beregner, hvor du får et estimat på, hvor meget du cirka kan købe bolig for.

Husk, at du altid kan kontakte en rådgiver for at få en mere præcis vurdering af, hvad du rent faktisk kan låne.

Få en boligopsparing

Når du køber en bolig, skal du som minimum altid selv betale 5 procent af boligens pris – det er et lovkrav. Derudover skal du også selv betale handelsomkostninger, fx omkostninger til advokat, købermægler og skøde. Som boligkøber skal du derfor have en opsparing, der er stor nok til at dække det hele. Når du sparer op med en BoligOpsparing kan du få en bonus, og dine penge er ikke bundet, så du kan altid vælge at bruge dem, som du vil, hvis du vælger ikke at købe bolig alligevel.

Læs mere om BoligOpsparing

Hvor langt er du med dit første boligkøb?

Klik dig videre nedenfor og få tips og gode råd til dér, hvor du er.

Hvad betyder ordene?

Hovedstol, løbetid, tinglysning. Her kan du se forklaringen på nogle af de ord, du kommer til at støde på som boligkøber.

Få mere inspiration

Få vores nyhedsbrev om bolig og privatøkonomi

Som førstegangskøber kan det være en fordel at være opdateret om boligmarkedet og privatøkonomi. Få viden, tips og inspiration i vores nyhedsbrev "BoligNyt" her.

Se, hvor meget du får i ForeningsFordele

Vi er ejet af en forening, og derfor kan du som kunde få særlige fordele - vi kalder det ForeningsFordele. Overskuddet fra foreningen giver vi nemlig tilbage som rabatter og tilskud til alle de kunder, der kan få ForeningsFordele. Og som kunde får du helt automatisk de ForeningsFordele, der knytter sig til dit kundetilbud.

Boligrådgivning og finansiering

Boligen er et vigtigt omdrejningspunkt i de flestes liv. I Nykredit er vi eksperter i boligrådgivning og finansiering. Så tag os med på råd, hvis du skal handle bolig eller optimere din boligøkonomi.